Om Collien.

Genetiske forhold generelt og omkring Collie hunde.

Det er naturligvis ikke nødvendigt at skulle være genforsker for at kunne avle collie hunde. Et overordnet indblik i læren kan dog være en fordel og i særdeleshed et kendskab til visse etiske avlsforhold, så avlen ikke tager fart i en forkert retning. Udover de sygdommæssige perspektiver er der visse farvesammensætninger af collie racen som man bør holde sig fra af hensyn til nogle sygdomsmæssige risici og nogle FCI standard mæssige regler. Læs mere om genetik af farver.

Genus i biologisk forstand betyder slægt. Genetik er arvelighedslære og beskæftiger sig med arvelig opbygning, funktion, videreførelse, samt ændringer og variationer. Reproduktion er grundlæggende træk og afkom vil karakteristisk ligne forældre eller den ene forælder, men aldrig være nøjagtig identisk. Nogle gen danner udseende som f.eks. øjenfarve, pelsfarve og andre karakteriske træk af udseende, hvor andre mindre synlige danner f.eks. blodtype, arvelige sygdomme, immunforsvarets modstandsdygtighed osv. Måden hvor geners og miljøets indvirkning anlægger træk, kan være meget kompliceret. Eksempelvis er en række sygdomme ikke nødvendigvis arvelige forhold alene, men miljømæssige forhold spiller også  en meget stor rolle. Summer af organismens arve information kaldes genotype, arvemasse eller genomet som er uforanderlige. Summer af fysiske karakteristika kaldes fænotype som er foranderlige og påvirkelig af miljøet. Fænotype er dermed en kombination af genotype og miljøpåvirkning. Geners funktioner kendes generelt igennem biokemiens proteinsyntese. 

Kromosom er den organiserede struktur af DNA (DeoxyriboNucleic Acid). Biokemisk er det en lang lineær polymer der findes i kernen af ​​en celle der er dannet af nukleotider og formet som en dobbeltspiral forbundet med overførsel af genetisk information. Gen er den kodede information bestående af proteiner (Ardenne, Cytosine, Guamine, Thymine også kaldet baser) i en lang dobbeltspiral i celler. Den kodede information (bestående af A/C/G/T baser) i et gen kan have forskellig længde og koderne bestemmer om man f.eks. er et menneske eller en hund. Der er 25.000 gener som byggeblokke til at danne de forskellige celler. Hele DNA sekvensen kaldes genomet. Kromosom består af en mængde gener og har en størrelse på mellem 0,2 µm til 20 µm. Hunde har 78 kromosomer imod menneskets 46. Centromer er hvor kromosomer er samlet (se billedet i krydset) og er væsentlig i forbindelse med celledeling. Ved befrugtning og delingen dannes der nye kromosomer på baggrund af en fra far og en fra mor. Hver krølle i kromosomet (se billedet) indeholder mange gener og dermed arveanlægget til det nye afkom.

kromosom
kromosom.

DNA molekylets rækkefølge af baser, bærer information om det enkelte gen. DNA kopieres med stor præcision i arv til afkommet. Denne replikation sikre viderførelse af genetisk arv igennem genetisk kodning. 

Mennesket har igennem årtusinder brugt erfaringer i arv og variationer i dyreavl. Man har avlet på dyr med henblik på opnåelse af bedre tilpassede racer og varianter af dyr, ved at selektere på bestemte karakteristika i en ønsket retning. En dybbere forståelse for nedarvningsprincipper har der givetvis ikke været tilstede, men formegentligt haft kendskab til det faktum om, at hybrider er mere levedygtige og livskraftigere end ren linjeavl. I arbejdet med udarbejdelse af evolutionsteorien var det bl.a. dyreavl der var anvendt i søgen efter selektionens indflydelse på arvelige karaktertræk. Gregor Mendel udfærdigede i 1865 Mendels først og anden arvelov efter en række forskningsforsøg med ærteplanter. Først ved århundredeskiftet blev hans forsøg genoptaget med lignende resultater om arveforhold, mendalismen og læren om den partikulære arv. Siden blev der præciseret gener i genotyper og fænotyper.

Organismens genotype er uforanderligt igennem organismets liv. De enkelte gener indgår dog i sammenspil med hinanden og miljømæssige forhold påvirker organismen. Fænotyper er resultatet af interaktion imellem gener indbyrdes og miljø, genotyper og miljø, arv og miljø. Identiske individer kan udvikle forskellige fænotyper påvirket af forskelligt miljø. Mange fænotyper kan ikke klart definere nogen klar årsag, til trods for de har en vis genetisk baggrund. De kan være under indflydelse af hændelser af tilfældig eller uforudsigelig karakter. Dermed blev de miljømæssige perspektiver indplaceret i arvelighedslæren. Den mendelske geners integritet blev et problem, hvis gener var uforanderlige ville evolution være umuligt, idet population kun kunne tabe variation og aldrig få nye genetiske variationer. Imidlertid opstår der nye genetiske varianter ved mutation og ændringer af arvemassen. En mutation er dog en sjælden forekomst.

Der blev udarbejdet matematiske metoder til beskrivelse af kontinueret variable karakter, uden kendskab til den nøjagtige genetiske baggrund. 

Kromosomteorien blev endeligt efter forskning med bananfluer, som kunne fremavles i stort tal på kort tid for små penge. Efter opdagelse af DNA strukturen kunne genetikken fastlægges om det basale biologiske diciplin. Nogle mente endda at man havde fat i livets byggesten. 

I avlsarbejdet vil man på den ene side gerne opnå ensartede racetypiske hunde og på den anden side ønsket om variation. Avlsarbejdet drejer sig om at finde en balance imellem de to modstridende interesser. Der har tidligere været tilbøjeligheder til intensiv linjeavl til indavl, uvidende om følgevirkningerne dette kunne medføre. I dag ser man mere på nødvendigheden af nogen variationer i avlen og nogle etiske retningslinjer som foreskriver maximalt anbefalet indavlskvotient svarende til et fætter/kusine forhold. Modsat vil for store variationer kunne give anledning til atypiske egenskaber. Tidligere var der tilbøjelighed til intensiveret avl på den store vinder på udstillinger, uhindret af eventuelle følgevirkninger dette kunne medføre. I dag har Dansk Kennel Klub indført et begreb om anbefalet matadoravl, som skal hindre denne adfærd tager overhånd og intensivere indavl. Modsat giver store variatioer uheldige og ukontrollerede uforudsigelige egenskaber, som bl.a. ses hos blandingshunde, hvor sammensætningen er noget tilfældigt, såvel som egenskaberne hhv. eksteriør, tærskelværdier og mentalt er uforudsigelige. 

I de senere år er der dukket et nyt modebegreb op om avl af "design hunde". Man forsøger at blande 2 forskellige racer ud fra den formodning at have styr på resultatet af blandingen. Blandingen er imidlertid ikke 50% fra moderen og 50% fra faderen, men som skrevet ovenfor en dybt kompliceret proces, som ikke kan forudsiges, men vil i de fleste tilfælde være tilfældigt. Hvad arves fra moderen og hvad arves fra faderen kan ingen spå om.            

Genetik vedr. farver