Adfærd- og håndtering.

Adfærd.

Adfærd kan udtrykkes med det vi ser hunden gør (handling), som f.eks. at logre med halen, sidde, grave, løbe, snuse, knurre osv. Forskelligartet adfærd samordnes for at udføre en bestemt funktion. I samliv med vores hunde har vi et ønske og krav til hundens adfærd, såvel som vi opdrager børn efter normer og regler. Først og fremmest er det vigtigt at udvælgelse af racehund har de racetypiske egenskaber som svarer til ens livsmønster, ønsker og krav, så indlæringen ikke bliver unødig vanskeligt. Vi er alle tilbøjlig til at gøre det vi bedst evner. Nogle skriver bedst med højre hånd og andre med venstre hånd. Dermed ikke sagt at høje tærskelværdier er umulige at tillære, men kræver bare mere energi. På samme måde er hunden tilbøjlig til at følge de lave tærskelværdier og gøre det den evner bedst og mindre følge de høje tærskelværdier som den har sværere ved.

Adfærd kan opdeles som:

  • Medfødt adfærd.
    • Instrinktiv adfærd (innate) - De ting som hunden kan fra fødsel som at sutte mælk fra moderen.
    • Fast handlingsmønster (fixed action pattern) - De ting som en hund automatisk gør og et fast handingsmønster som f.eks. logre med halen når hunden er glad, gabe når hunden er træt.
  • Tillært adfærd.
    • Prægning (imprinting) - (Konrad Lorenz teori) - I den tidlige opvækst vænnes hunden til f.eks. omgang med mennesker, andre hunde, leg med kuld søskende og husets lyde. Tilvænningen er vigtig for hundens fremtidige adfærd og perioden er tidsbegrænset. Prægning skal ikke forveksles med socialisering som foregår igennem hele livet. Konrad Lorenz fjernede ældingerne fra moderen og spillede rollen som ældingernes moder. Det viste sig at ældingerne fulgte ham som deres moder.
    • Associativ læring - (Parlovs teori) - Går ud på at associere to stimuli som f.eks. samtidig med en neutral lyd eller bevægelse/signal gives en belønning. Belønningen øger sekvens af gentagelse og snart vil hunden samordne de to stimuli og forbinde lyden med noget godt. Metoden anvendes til simpel indlæring som f.eks. sit, dæk osv. Se endvidere klassisk indlæring.
    • Forsøg og fejl - Operant læring (trial and error) - (B.F.Skinner teori) - Når hunden udfører en ønsket handling udføres en lyd/signal efterfulgt af en belønning. Metoden er basis for klikker træning og velegnet til mere kompleks indlæring. Se endvidere operant indlæring.
    • Tilvænning (Habituation) - Tilvænning er de vaner hunden lærer inklusiv de unoder hunden også lærer. Hvis hunden hopper på køkkenbordet og får succes, vil hunden hurtig tilvænnes at hoppe på bordet for at få succes eller typisk tilvænning er at tigge ved bordet. Får hunden succes, vil det være vanskeligere at fravænne hunden. 
    • Observational læring (mirror neurons) - Her lærer hunden ved at kopier en adfærd. F.eks lærer en ung hund ved at kopier adfærd fra en ældre hund. Mange oplever at en ung hund er meget nemmere at lære, hvis man har en ældre opdraget hund.

Indsigt (Insight) adfærd er ikke en evne hunde har, men ses hos f.eks. aber. Adfærden er at kunne gennemskue sig frem til en løsning. En abe ville finde en sten og slå på en kokosnød for at få hul på nøden uden at denne adfærd er tillært.

En adfærd er påvirket af de miljømæssige signaler bl.a. igennem sanserne også kaldet stimuli, som danner en opfattelse. Denne opfattelse huskes og skaber en indre motivationstilstand. På baggrund af opfattelsen og den indre motivationstilstand dannes gundlaget for en beslutning, som udmøntes i en handling. Resultatet af handlingen kan give nye miljømæssige signaler eller stimuli. Stimuli kan være eksterne eller interne og være meget kortvarig, så man ikke umidelbart opfatter den. En intern stimuli er f.eks. trangen til at drikke vand. Hvis handlingen har været en succes, tilskønnes gentagelse af handlingen ved at forstærke den i den lagrede indre motivation. Modsat har handlingen ikke resulteret i succes, mindskes motivationen til gentagelse. Har handlingen haft negativ resultatet og skabt frygt eller panik fremkalder det en negativ lagret motivation. Se endvidere afsnittet om forstærkning og straf.

Det kan dermed konkluderes at påvirkningen af en handling påvirkes af de miljømæssige signaler eller stimuli ved at ændre opfattelsen, samt den indre motivationstilstand lagret i hukommelsen. Dermed vil det første positive indtryk og miljømæssige signal være vigtige, da der ikke eksister nogen lagret indre motivationstilstand i forvejen, som kan påvirke handlingen. Således vil det næste indtryk have lidt mindre betydning, da der i forvejen er lagret en positiv motivationstilstand. Jo flere positive lagrede motivationer, jo mindre påvirker de negative miljømæssige signaler handlingen. Man kunne også udtrykke det ved at mange positive lagrede motivationer gør hunden mere robust og balanceret. En kraftig negativ traumatisk påvirkning vil dog stadig kunne ødelægge den lagrede positive motivation, hvorfor negativ påvirkning altid bør undgås medmindre det tillærte er uønsket adfærd. Samtidig vil en ændring af en negativ tilstand, altid kræve mere at fjerne igennem positive påvirkninger for at vende den negative lagrede motivation til noget positivt. 

Hundes forskellige genetiske tærskelværdier bidrager til forskellig opfattelsesevne, som påvirker motivationstilstanden. Nogle er lettere påvirkelig overfor et givet miljømæssige signal end andre hunde og mindre overfor andre. Disse forskellige evner har tilknytning til avl af racer og hver enkelt hunds individuelle genotype, som også kunne udtrykkes i funktionsegenskaber. Da det er opfattelsesevnen som har genetisk karakter, skal disse påvirkes af miljømæssige signaler for at lagre en motivationstilstand og resultere i en beslutning, til at skabe en handling.

Hunde kender intet til sprog og særdeles uden evner. Hundes opfattelse arbejder i billeder og lyde, hvor hundes opfattelse er meget mere specifikke end menneskers og syntes uden evne til at generalisere. Således vil synet af en ung pige være forskellig fra en ældre kvinde og vil ikke generalisere et menneske. En mand med skæg er f.eks. forskellig fra en mand uden skæg osv.