Adfærd- og håndtering.

Indlæring af hunde.

Indlæringsmetoderne tager afsæt i Behaviorisme i psykologien om principperne for belønningens betydning for etablering af adfærd, ligesom straf ikke fjerner, men kun midlertidig undertrykker en adfærd, som Edward L Thorndike i 1911 påviste.

Ivan Parlovs lære om betingede reflekser og neobehaviorisme, som bl.a. blev påvist igennem forsøg på hunde, hvor de lærte at når klokken ringede var der mad. Hundene viste hurtigt en bestemt refleks så snart klokken ringede, som var forbundet med maden ville blive serveret. Derudover omfatter det også stimulus og respons variable som organismens tilstand, sammenhæng i tid og rum mellem respons og konsekvens, samt ikke mindst konsekvensens betydning for sandsynligheden for adfærdens forekomst. 

Amerikaneren B.F. Skinner påviste i 1950'erne at adfærd også styres af hvilke konsekvenser adfærden får. Resulterer en adfærd i belønning, så forstærkes den og sandsynlighed for gentagelse øges.

Disse teorier har man set som en særlig vigtig del i indlæringsprocessen af hunde og udgør idag det centrale i indlæringsprocessen. Ilg. Skinner danner den klassiske og operante betingning tilsammen grundlag for langt størstedelen af den praktiske og sociale adfærd i dagligdagen hos både dyr og mennesker.

Resulterer en adfærd i ingenting, ignoreres den øjensynligt og vil med tiden udslukkes. Resulterer en adfærd i straf, vil den i mange tilfælde også aflæres, men ved straf kan der forekomme uhensigtsmæssige reaktioner i form af undgåelsesstrategi, usikkerhed og passivitet hos den der straffes.

Inden for social indlæringsteori bygger videre på behaviorismen, hvor en tredje grundlæggende indlæringsform vha. imitation er af væsentlig karakter. Hunde kopier fra hinanden ved at efterligne andre hunde. Således kan en ældre lært hund give god indflydelse på unge hunde i indlæringen. 

Klassisk indlæring

(Parlovs lære) sker igennem association. En del indlæring er ufrivillig eller reflektorisk. Hunden lærer bl.a. ved at sætte en påvirkning i forbindelse med en sinds-stemning og derved betinges en stimuli. Et eksempel kunne være at hunden hører en bestemt lyd samtidig med at den fodres. Snart vil hunden forbinde en bestemt lyd med en behagelig effekt af at blive fodret og vi har dermed associeret lyden med at blive fordret. Lyden er her neutralt og fodringen er forbundet med noget positivt hos hunden. Man kunne bruge teknikken ved at sige "dygtig" samtidig med at give en godbid (en belønning) og på den måde associere "dygtig" med noget godt og bliver dermed glad. Hunden har mange ubevidste associationer i dagligdagen. Synet af en bil kunne være associeret med køresyge hos nogle hunde og andre associeret med en god oplevelse. Lyden af fyrværkeri bliver associeret med angst/frygt.

Operant indlæring

(Skinners lære) er omvendt hvor hunden lærer ved at prøve sig frem ved at gentage den adfærd som udløser en positiv respons. Her skal man undlade at gentage adfærd som udløser negativ respons. Det skal bemærkes at timingen er meget vigtig og forstærkningen skal ske samtidig med den udviste ønskede adfærd. Denne teknik er grundlaget for brugen af klikkertræning. Klikker kan være en lyd, fløjt eller noget andet og ikke nødvendigvis en klikker. Det kunne også udtrykkes som et neutralt signal.

Træningsmiljø.

Der er flere ting som har påvirkning på den effektive indlæring. Indlæringen starter i et stille og roligt miljø uden mange forstyrrelser, så koncentrationen kan udnyttes fuldt ud. Efterhånden som hunden bliver trænet, tilfører man noget forstyrrelse trinvis i miljøet, så øvelserne til sidst bliver stabile selv under forstyrrelser. Hunden skal være i balance og ikke adfærdsforstyrret, således hundens behov er tilgodeset og opfyldt så grundlaget for træning er tilstede.

Sindsstemningen hos ejeren har også betydning, hvor den rolige adfærd med normal puls giver langt bedre succes. Ejerens og hundens lyst, såvel som glæden er drifkraft i træningen. Hunde er normalt dygtige til at aflæse sindsstemningen og ofte påvirket af det.

Træningen kan med stor fordel være en del af hverdagen i små intervaller som er særdeles effektivt. Er det blevet en ren rutine i hverdagen opleves det legende let. 

Man skal huske at unoder også læres. Har man tilladt en hvalp at komme i sofaen, vil hunden ikke kunne forstå hvis den kun må hver anden gang. Må hunden ikke komme i sofaen, skal man aldrig begynde at lære den det. Man må være fast besluttet på hvad hunden ikke må og fastholde det. 

Mål og delmål

Når man begynder et træningsforløb drejer det sig om at hunden samlet skal kunne forstå det. Mål kan være alt for komplekse for hunden og man må derfor opbygge det endelige mål op i delmål udtænkt så hunden har en chance for at lære det. Delmål udtænkes så simple som overhoved muligt, så det bliver nemmere for hunden at forstå. Afhængig af øvelsens karakter, udvælges passende indlæringsmetoder til gennemførelse af mål eller delmål. Klassisk- og operant indlæring har hver især sine fordele afhængigt af øvelsen. 

Se også disse videoer Sådan lærer hunden eller Kørekort til hund